Amager besat

Gå på opdagelse i Besætttelsestiden på Amager. Se hvor bomberne ramte på Islands Brygge, hvor de første sabotager foregik, og organisering af modstand. Amager Partisanerne stod for modstandsarbejdet på øen, men var også klar til at gå i kamp, når de allierede invaderede. Modstandsfolk afbrød reprisen på den tyske film ’Den Blå Engel’ i Merry Biografen Amagerbrogade, og kommunistiske tillidsmænd fra B&W forberedte Folkestrejken i en haveforening i den anden ende af Tingvej.

Indsamling af besættelseshistorier

Mange københavnere kender historierne fra besættelsen: sabotageaktionerne, bombardementerne og måske stikkerlikvideringerne.

Men hvordan var det nu, det var – og hvor skete det egentligt? Formidlerforeningen har siden 9 april samlet et omfattende materiale om Amager 1940 – 45. Vi bruger materiale fra Sundby Lokalhistoriske Forening, og lokale amagerkanere har bidraget med historier, billeder og erindringer.

Formidling om besættelsen til skoler og alle interesserede

Slutproduktet i projektet er undervisningsmateriale til lokale skoler. Når det hele nu plottes ind på et kort, kan historien leve videre. Konkret skal formidlingen af historien på denne måde også danne grundlag for byvandringer på Amager i krigens spor. Skoleelever skal kunne bruge byvandringerne i deres undervisning – og andre kan selvfølgelig også dykke ned i historien og lave deres egen byvandring.

Den lokale vinkel giver en forståelse for det helt almindelige liv på Amager, et udkantsområde i København, der med slummede småhuse, industri, klondike, villabyer og haveforeninger også rummede besættelsestidens officielle og illegale aktiviteter.

 

Tryk her for at komme til det virtuelle kort – Amager Besat:

 

Kortet indeholder både personlige erindringer, fakta, politirapporter og billeder.
Materialet er indsamlet via facebook-siden ’Amager Besat’.
Initiativet er støttet af lokaludvalgene i Amager Øst og Amager Vest.

 

Hjemmeside til Amager Besat

I februar 2021 fik Amager Besat Projektet sin egen hjemmeside. Her kan du finde ture på hele Amager med historier fra arkiverne og det interaktive kort. Klik på billedet herunder og gå på opdagelse i Amagers besættelseshistorie:

Tryk på billedet og kom til Amager Besat hjemmesiden

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close