I 1800-tallet boomede kulturlivet. Der blev opfundet, komponeret, digtet og malet, skabt skulpturer, balletter og vaudeviller som aldrig før. Når man gik på gaderne i Kongens København kunne man møde, blandt andre Øhlenschlæger, H.C. Ørsted, H.C. Andersen, Kirkegaard, C.W. Eckersberg, Bertel Thorvaldsen og Heiberg familien.
Hvorfor denne opblomstring af kunstneriske genier i en økonomisk trængt tid? Norge var tabt i Napoleonskrigene og nationalromantikken bredte sig i enevældens København. Man lovpriste naturen og det naturlige, upolerede geni.
Øhlenschlægers digt ”Guldhornene” satte skub i Romantikken. På teatret kunne man opleve hans romantiske univers samt Heibergs sorgløse vaudeviller med Louise Heiberg i hovedrollen eller nyde August Bournonvilles balletter. Selveste HC Andersen skrev 50 teaterstykke. I det hele taget var teatret omdrejningspunkt for kunstnere og det finere borgerskab.
På Charlottenborg revolutionerede Eckersberg malerkunsten og blev udnævnt Guldalderens Fader. Bertel Thorvaldsen blev internationalt berømt med sine antikke statuer og relieffer. Thorvaldsens museum blev kaldt ”Folkets Museum”, og Bertel Thorvaldsen blev ”Danmarks Stolthed” og blev et symbol på demokratiet. Også videnskabsmanden
H.C. Ørsted havde et gennembrud med opdagelsen af elektromagnetismen. Borgerskabets indflydelse vokser.
